Hvad er et forbrugsbudget?

App

I appen kan du sætte et loft for dit forbrug. Eksempelvis hvis du maksimalt vil bruge 3000 kroner på indkøb i dagligvarebutikker om måneden.

Vi kalder det et ‘forbrugsmål’, og det er en simpel måde at lave et ‘budget’ på. Du kan ikke lave et reelt budget i appen, som du kan det i Spiirs webudgave.

Du kan både oprette forbrugsmål på kategorier og konti.

For at oprette et forbrugsmål skal du finde den kategori eller konto, du gerne vil lave et forbrugsmål for. Hold fingeren inde på kategorien eller kontoen. Assistenten popper nu op og hjælper dig med at sætte dit specifikke forbrugsmål.

Når du har sat et forbrugsmål, vil assistenten løbende holde dig orienteret med, om du holder dig inden for dit mål. Og du kan altid trykke på forbrugsmål i menuen, hvis du vil have et overblik over, hvordan du det går med dine mål.

Web

I Spiir kan du lave budgetter for dit variable forbrug. Du kan fx lave et budget for dine dagligvareindkøb uden at du behøver gemme kvitteringer og tælle sammen hver måned. Det gør Spiir for dig.

Når du laver et forbrugsbudget, så vælger du kategorien det skal gælde for og sætter et månedligt beløb. Herefter får du et øjebliksbillede af, hvor meget du har brugt i indeværende måned, og hvor meget du har tilbage. Du kan også se om du er gået over eller under de to foregående måneder.

Hvis du klikker på Dagligvare-budgettet så får du en oversigt for hele budgetåret og du kan ændre på budgettet for de enkelte måneder.

Hvis du fx ønsker at sætte et lidt højere budget fra maj og resten af året, så klikker du bare på søjlen for maj og skriver det nye beløb ind i feltet under grafen.

Du kan også se, hvad du bruger i gennemsnit på denne kategori, og hvad andre bruger. Det er en god måde at fornuftstjekke budgettet på. I dette tilfælde ser det ikke for godt ud. Der bliver brugt alt for mange penge.

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os