Hvad er Spiir Comparison?

Med Spiir Comparison kan du på få minutter sammenligne priser og tilbud på bilforsikring, bredbånd og mobilabonnement. På den måde kan du lynhurtigt se, om du kan få mere luft i budgettet eller få mere værdi for pengene. 

Vi ved, at det kan være tidskrævende og komplekst at finde rundt i junglen af finansielle produkter. Men det laver vi om på nu. Vi er nemlig teamet op med Samlino.dk, så du slipper for at gennemsøge 20 forskellige hjemmesider på én gang eller blive ringet op af telefonsælgere. 

Med Spiir Comparison gør vi det hårde arbejde for dig, så du nemt og hurtigt kan få overblik over de forskellige løsninger, der passer til dine behov og dit budget. Og det er naturligvis 100% gratis og uforpligtende at bruge Spiir Comparison.

Hvem er Samlino.dk?

Samlino.dk er Danmarks førende sammenligningsportal inden for finansielle ydelser. 

Vi er ret vilde med dem, da de kan hjælpe dig med at finde eventuelle besparelser eller tilbud, hvor du kan få mere værdi for pengene. De startede tilbage i 2014 og har siden da hjulpet over 400.000 danskere med at få overblik over forskellige finansielle ydelser. 

Og hvem ved, måske de også kan hjælpe dig 🤞

Hvordan fungerer Spiir Comparison? 

Åbn Spiir appen, vælg ‘Mere’, og tryk på ‘Sammenlign priser & tilbud’. Herfra kan du blot følge disse 3 trin: 

  1. Vælg, hvad du vil sammenligne
  2. Indtast nogle få oplysninger
  3. Tjek priser og tilbud

Og finder du et tilbud, du gerne vil have fingrene i, kan du nemt vælge det. 

(Funktionen kræver mindst app version 5.0, udgivet 10. februar 2021)

Hvorfor skal I bruge denne information?

For at vi kan hjælpe dig med at finde de helt rigtige tilbud og priser, skal vi vide lidt mere om dig og dine behov. 

Bredbånd – Din adresse

Vi skal bruge din adresse, så Samlino kan finde de bredbåndstilbud, der kan leveres til din adresse, så du kan surfe, streame og game løs med den bedste løsning. 

Bilforsikring – Nummerpladen på din bil

Vi skal bruge din nummerplade, så Samlino kan finde den helt rigtige bilforsikring til din bil. 

Har du ikke nummerpladen? No worries. Du kan stadig bruge Spiir Comparison til at tjekke tilbud fra forskellige forsikringsselskaber, så du kan blive godt kørende 🚗

Mobilabonnement – Forskellige muligheder

Vi skal bruge informationer om, hvad du har brug for i dit mobilabonnement, så Samlino kan finde de løsninger, der passer til dine behov. 

Bliver jeg kimet ned af telefonsælgere?

Hvis du tjekker priser og tilbud på bredbånd, mobilabonnement eller bilforsikring, er der ingen, der ringer til dig, når du bruger Spiir Comparison.

Hvis du tjekker, om det kan betale sig at samle dine lån, vil du blive ringet op af kundeservice, der vil guide dig igennem forløbet. Men bare rolig, de ringer kun, hvis du går videre med et tilbud.

Uanset, hvad du vælger, er det naturligvis 100% uforpligtende at sammenligne priser og tilbud.

Er det gratis at sammenligne priser?

Absolut! 🙌

Det er 100% gratis og uforpligtende at bruge Spiir Comparison til at sammenligne priser og tilbud.  

Hvad kan jeg sammenligne priser på?

Du kan sammenligne priser på bilforsikring, bredbånd og mobilabonnement. 

Men vi regner med at kunne gøre det muligt at sammenligne priser på andre finansielle produkter inden for den nærmeste fremtid 🤞

Tjener I penge på Spiir Comparison?

Jeps, det gør vi. 

Hvis du takker ja til et tilbud, som du har fundet via Spiir Comparison, får vi en betaling fra den virksomhed, som du skifter over til. På den måde får du en bedre løsning. Firmaet får en ny, glad kunde. Og vi får sammen med Samlino et beløb for at have formidlet kontakten mellem dig og din nye virksomhed. 

Vil du vide mere?

Du kan altid sende os en besked, hvis du har spørgsmål til Spiir Comparison eller hvis der er noget, der driller. Så hjælper vi dig hurtigst muligt 🤗

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os