Hvad gør jeg, hvis der er dubletter i mine poster?

Denne artikel omhandler manual indlæsning af poster med CSV-filer. Oplever du dette problem med automatisk indlæsning af poster anbefaler vi at du skifter kategorien til "Vis ikke → Ignorer" og/eller kontakter os.

Vi har haft lidt problemer med overlap, fordi nogle netbanker har ændret på teksterne med tilbagevirkende kraft, og der er derfor situationer, hvor Spiir ikke håndterer overlap af poster. Hvis det er sket for dig, så skal du bare korrigere fejlen denne ene gang.

Vi har en side, som hedder konti, hvor man kan se alle konti, og “opdage” hvis Spiir ikke kunne finde ud af at der blev lavet et overlap.

Her kan du se hvor stor periode posterne overlapper over, og evt. ignorere de poster der er dubletter (det gør du ved at ændre kategori til “Vis ikke → Ignorer”). Du kan også slette alle poster på den nye konto og lave en ny indlæsning, som kun har de rigtige poster.

Vi arbejder på at lave en advarsel, så man opdager, hvis Spiir ikke kan genkende en eksisterende konto.