Hvordan sletter eller ignorerer jeg en post?
For at slette eller ignorere en post skal du gøre præcis, som når du vil kategorisere en post. I kategori-oversigten vælger du ‘Vis ikke’ og en af kategorierne ‘Kontooverførsel’, ‘Udlæg’ eller ‘Ignorer’. Herefter vil posten ikke længere figurere i overblikket for din daglige økonomi.
Hvis du har poster, som slet ikke er relevante for dit økonomiske overblik, så har du et par muligheder:
Du kan kategorisere posten med kategorien ‘Ignorer’ (under hovedkategorien Vis ikke). Det er fx. brugbart til poster fra dit private erhverv, eller hvis du har dubletter.
Du kan markere posten som ekstraordinær: Hvordan markerer jeg en post som ekstraordinær?. Det er fx. brugbart hvis man har købt en bil kontant, eller hvis man har lagt lån om.
Det er ikke muligt at slette enkelte poster i Spiir, men du kan slette en konto, og så vil alle poster på kontoen blive slettet. Se Hvordan sletter jeg en konto eller alle mine poster?.